Et total nyrenoveret og helt tidssvarende klubområde (renovering blev færdiggjort i 2011)
Friske havbade i rent vand, hver dag fra kl 04.00 - kl 24.00 året rundt
Alt efter temperament og tid – en god snak med andre i klubben
Komfortable - meget rummelige omklædningsrum
Frostsikrede udendørs brusebade
Lys overalt på området. Tænder automatisk i de mørke timer
Udendørs læ og skyggeområder
Arealer til liggende og siddende solbadning
Bord/bænke grupper til kaffedrikning o.l.
Store rummelige saunaer for hhv. vikinger og skjoldmøer. Opvarmes p.t. 95 timer /uge
Udendørs omklædningsfaciliteter for de mere barske vinterbadere
Ugentlig rengøring af alle områder udført af rengøringsfirma.
Løbende vedligeholdelse foretaget af håndværkere samt et hold af frivillige medlemmer
Nøgleordning der sikrer, at kun medlemmer har adgang
En enkelt handicap-parkeringsplads tæt på indgangen
Gode fritliggende cykel-parkeringspladser
En årlig generalforsamling der afsluttes med et par stykker brød
Måneskinsaftener med sang og musik. En af de aftener, hvor månen står fuld over badebroerne, og vores grill er varm og humøret højt
Nytårskur den 31. december kl. 12, hvor vi siger godt nytår til hinanden, drikker champagne og spiser fedtemad
En meget aktiv bestyrelse der nu - efter renoveringen er slut - arbejder på at gøre klubben tilnærmelsesvis CO2 neutral med bl.a. solcelleanlæg
Og ikke mindst tilbyder vi en snært af alle naturens luner – ruskende storm med tårnhøje bølger, havblik, sol, regn, sne, blå himmel og klingende frost. Alt sammen akkompagneret af mågernes skrig
Se også et par fotos af faciliteterne: klik her